Tina BuchholtzTina Buchholtz (f. 1962) uddannet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium har optrådt for og undervist børn og voksne i snart 30 år. Hun har skrevet omkring 15 musikforestillinger og musicals til børn fra 0.– 9. klasse og instrueret og opført dem sammen med børnene. Tina Buchholtz har undervist på alle niveauer fra daginstitutioner, skoler til seminarier, musikskoler, universiteter og musikkonservatorier. Har været og er tilknyttet flere musikprojekter i både folkeskolen og på privat – og friskoler. Afholder adskillige kurser i musikpædagogik landet over. Hun er sammen med skoleleder Mogens Falk og forsker Finn Holst fra DPU initiativtager til og udvikler af et stort musik-projekt i Horsens; Musik, sprog og integration, som er støttet af Egmont Fonden. Tina Buchholtz er en vidtfavnende kunstner. Foruden at optræde for og med børn optræder hun desuden med sit eget ensemble JOY, er solist ved Det Jydske Underholdningsorkesters koncerter og sammen med dirigent Vagn Egon Jørgensen underholder og inspirerer hun virksomheder med det populære teambuildings koncept ”Ledelse der Swinger” (korsang i virksomheden). Bøgerne om Esmaralda, der både kan bruges i børnehaver, indskoling og i skolekoret på flere forskellige måder er det musikalske grundlag for to storstilede kor-projekter i region Midtjylland, Alletiders Børnekor 2007 og Alletiders Børnekor 2010. Her og i andre sammenhænge optræder Tina Buchholtz som Heksen Esmaralda.
Publikationer:Heksen Esmaralda (0690) |
Tina Buchholtz |